social-media-plan.jpg
Marketing og leadgenerering

Den Mest Nødvendige Sociale Medier Plan til At Opnå Succes

8 læseminutter

Når det gælder marketing på sociale medier, er der nok flere kreative idéer, end der er dygtige marketingfolk på sociale medier til at implementere dem. Og når du læser dette, forestiller du dig sikkert en eller anden blændende reklame eller et reklamestunt, som du har set et stort brand rulle ud på sociale medier (social media på engelsk). 

Lad os være ærlige – de komplicerede og superkreative ting virker bare (og det er nok derfor, du kan huske dem!). Men du kan også lave enormt effektiv marketing blot ved at udføre dine fundamentale aktiviteter konsekvent og regelmæssigt. 

Og hvorfor så det? Inden for marketing er det ikke de enkeltstående marketinggenistreger, der skaber resultater. Det er det grundlæggende rugbrødsarbejde, som du laver – og kan gentage for at opnå endnu bedre resultater og skalere kreativt – der i virkeligheden giver resultaterne. 

Og i tråd med at fremhæve de enkle ting vil vi skitsere strukturen til en plan for social media. Vi vil også se nærmere på, hvordan du kan iværksætte en plan med et minimum af besvær, samtidig med at du får det bedst mulige afkast på din marketingindsats og dit marketingforbrug. 

Et godt sted at starte vil være at forstå strategicyklussen for sociale medier.

Hvad er strategicyklussen for sociale medier?

 

Du kan opfatte strategicyklussen for sociale medier som en proces, der hjælper dig med at skitsere og implementere en effektiv strategi for social media 

Cyklussen indeholder fire trin – planlægning, eksekvering, overvågning og evaluering. Ved at følge denne proces kan du sikre, at din indsats på sociale medier er tilpasset dine forretningsmål og dine målsætninger. 

– Det første skridt i cyklussen er planlægning

Denne fase hjælper dig med at kortlægge og udarbejde en klar definition af dine mål og målsætninger på sociale medier. Du bør også identificere målgruppen for din indsats på social media. Derudover bør du tage stilling til, hvilket indhold du vil dele på sociale medier. 

– Det andet skridt i cyklussen er eksekvering

Her skal du udarbejde og implementere en plan for sociale medier. Denne plan bør indeholde en tidsplan for udgivelse af indhold samt en strategi for engagement. Derudover bør du overveje, hvordan du vil måle resultaterne af din indsats på social media. 

– Det tredje skridt i cyklussen er overvågning

Det er her, du sporer din indsats på social media Denne fase kræver også, at du regelmæssigt gennemgår din plan for sociale medier for at sikre, at den stadig er effektiv. Derudover bør du også reagere på eventuel negativ feedback, som du modtager på sociale medier. 

– Det fjerde og sidste trin i cyklussen er evaluering

I denne fase skal du vurdere resultaterne af din indsats på sociale medier. Du bør også identificere gentagelses- eller forbedringsområder.

Hvad skal en plan for sociale medier indeholde?

 

 

Content strategi

En plan for sociale medier bør indeholde en strategi for, hvordan du vil bruge social media til at nå dine forretningsmål. Denne strategi bør være baseret på en forståelse af din målgruppe, dine mål og de unikke styrker i hver social medieplatform. 

Derefter skal du opbygge dit indhold omkring denne strategi. For at få den fornødne opmærksomhed til at opbygge og opretholde en målgruppe skal du hele tiden udarbejde og dele indhold. Det kan være blogindlæg, infografik, forklarende videoer, tweets eller endda memes! 

Content creation er bare ét aspekt – men det handler også om organisering. Der er ingen, der gider at interagere med flere opslag på sociale medier, der bare skamroser din virksomhed. Det gælder om at udvide dit indhold til at omfatte andre emner, som din målgruppe er interesseret i, selvom de ikke direkte fremhæver din virksomhed.

KPI'er og sporing af resultater

Når du udarbejder en strategi, skal du skitsere dine mål og derefter udpege de KPI'er, som du ønsker at måle dine fremskridt med. De kan omfatte målinger af interaktioner med indhold og salgskonverteringsrater.

Ideel kundeprofil

Forskellige produkter har forskellige målgrupper. Det kan illustreres med, at en virksomhed, der producerer golfkøller, er nødt til at målrette mod midaldrende eller ældre voksne på arbejdsmarkedet, mens en skatertøjvirksomhed nok vil opnå større effektivitet ved at målrette mod teenagere. 

At identificere din ideelle målgruppe er en anden afgørende del af social marketing. Afhængigt af, hvilket produkt du har, og hvem dine sandsynlige kunder er, skal du udarbejde en ideel kundeprofil.

Sociale mediekanaler

Der findes et væld af sociale medier, og derfor er det stort set umuligt at opbygge en tilstedeværelse på hver enkelt af dem. I stedet kan du identificere medier, hvor der er størst sandsynlighed for, at din ideelle målgruppe findes, og "lave en butik" til dem.

Konkurrentanalyse

Alle er på social media i disse dage – også dine konkurrenter. Det bør være en vigtig del af din plan for sociale medier at undersøge deres aktiviteter. 

Ved at spore deres aktiviteter kan du identificere, hvad de gør rigtigt, så du kan gøre det samme og videreudvikle det. Du kan også identificere mangler i deres strategi og derefter skræddersy din egen strategi og få en konkurrencemæssig fordel.

Content kalendere

Denne kalender skal være skræddersyet til din indholdsstrategi og bør tage højde for ting som helligdage, begivenheder og produktlanceringer. 

Ved at udgive indhold med jævne mellemrum kan du være med til at styrke dit brandkendskab blandt din målgruppe. Og når der er et mønster i det, reagerer de endnu mere positivt. For at citere Pavlovs berømte eksperiment er vi mere tilbøjelige til at reagere positivt på stimuli (i dette tilfælde sociale medier), når vi er blevet trænet til at forvente dem. 

Ved at bruge let tilgængelige data om brugernes adfærdsmønstre kan du identificere tidsperioder, hvor personer i din ideelle målgruppe er mere tilbøjelige til at være aktive online, og derefter udarbejde en content kalender, så du kan planlægge dine sociale medieaktiviteter med udgangspunkt i disse tidspunkter.

Engagement

Algoritmer på social media er designet til at prioritere indhold baseret på relevans, og derfor rangerer de ofte opslag baseret på engagementsmålinger. Det er derfor, engagementstaktikker er nødt til at være en del af enhver plan for sociale medier. Du kan stimulere engagement direkte ved at bede din målgruppe om at kommentere eller dele deres egne historier. 

Du skal også synes godt om deres kommentarer og svare på dem. Det signalerer over for algoritmen, at der er god interaktion.

Trends på sociale medier

Der er altid noget, der trender på sociale medier – nogle af dem er samfundsmæssigt og politisk følsomme ting (f.eks. minoritets- eller LGBTQ-rettigheder), og andre er mere banale (f.eks. Will Smith-memer). Det er umuligt at forudsige, hvad der kommer til at trende, eller hvornår det vil ske. Men du kan skabe en ramme for at deltage i disse trends. 

I forbindelse med LGBTQ-rettigheder kan du måske placere Pride-flaget et sted på din profil på sociale medier og gentage din virksomheds fokus på ligestilling. Og i forbindelse med de mere banale ting kan du bare bidrage til løjerne ved at lave og dele sjove memes. 

Du skal dog huske på, at du ikke behøver at proppe marketingbudskaber ind i disse memes. Det er meget åbenlyst og kan give et pinligt indtryk. Du skal bare forsøge at give folk et godt grin, og så ordner resten sig selv. Når noget går viralt, er det reklame i sig selv.

Influencer marketing

Selv med den bedste styring af social media kan det sommetider være meget svært at generere større interesse ved bare at oprette opslag fra én konto. Derfor er influencer marketing i stigende grad blevet en vigtig del af planer for sociale medier

Ved at betale nogle få personer (normalt populære personer på social media eller influencere) for at kommunikere dit budskab ud til deres målgruppe kan du forstærke dit brands stemme og budskab. 

For at gøre dette kan du ikke bare hyre hvem som helst med et par tusinde følgere på deres konti. Der skal gøres et vist forarbejde, før du vælger influencere. Du skal være sikker på, at de personer, du vælger, har opbygget sin målgruppe organisk. Den nemmeste måde at tjekke det på er at se, hvordan personens følgere interagerer med personens opslag. 

Folk er også meget følsomme over for salgsbudskaber og kan hurtigt få paraderne op. Men ved at vælge influencere, hvis indholdsniche passer godt til dit produkt, kan du være sikker på, at dit budskab bliver videregivet til deres målgruppe på en mere organisk måde.

Krisestyring

Administratorer på sociale medier er kun mennesker, og nogle gange kan de lave fejl. Opslag kan blive betragtet som stødende af en del af din målgruppe, eller måske er timingen bare dårlig. Andre gange kan der måske komme en stribe dårlige anmeldelser fra kunderne. I alle disse scenarier skal du udarbejde planer for at bringe situationen under kontrol og minimere skaderne.

Maksimer dit minimumsniveau med efficy.

Marketing på sociale medier er et moderne mirakel for virksomheder. Du kan organisk skabe opmærksomhed og få større konverteringsrater til en brøkdel af den pris, der bruges på traditionelle annoncemedier. 

Men i modsætning til tv, hvor du altid får den sendetid, du har betalt for, er social media lidt mere finurlige. Dit marketingbudskab kan let fortabe sig i mængden uden den rigtige strategi. En plan for sociale medier, der indeholder vores grundlæggende tips, kan øge dine chancer markant for at få succes med marketing på social media. 

efficy værktøjer til marketing på sociale medier hjælper dig med at udnytte dine målgruppers adfærd på sociale medier fuldt ud ved hjælp af avancerede og segmenterede data, så du kan udvikle succesfulde marketingkampagner på sociale medier. 

Vi har et stort fokus på at samarbejde med dig. Vores omfattende marketingløsninger hjælper dig med at pleje og integrere alle aspekter af din marketing på den rigtige måde – og det omfatter din marketing på sociale medier. 

Er du klar til at gå i gang? For at få et fuldt indblik i oplevelsen kan du booke en demo i dag
 

Læs mere om: